Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
 

 
                                                                                                                                      Vallensbæk d. 7. maj 2006

 
 
Indsigelse imod: Forslag til Lokalplan nr. 70 og kommuneplantillæg nr. 1 for et nyt boligområde i Vallensbæk Strand.
 
Jeg tillader mig at komme med indsigelse imod opførelse af boliger på FMC grunden Risingevej 1-11, 2665 Vallensbæk Strand.
 
Min begrundelse er, at der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger vedrørende jord- og grundvandsforureningen.
 
Jeg kan ikke se at der er sat fokus på tidligere plastproduktion, som jeg ved har fundet sted.
 
Det fremgår af materiale jeg har fra 1991 m.m., at ældre medarbejdere har oplyst at  der mangler bl. a. en tønde  fenol, som skulle været gravet ned et ikke konkret sted på grunden.
 
Jeg har ikke set grundvands analyser fremlagt, som fortæller noget om grundvandsforureningen, må være et krav.
 
Vandstanden må stige efter at FMC har indstillet al oppumpning, dette har kommunen jo også bekendtgjort og advaret imod. Jeg har bemærket mig at meldingen nu er en anden fra kommunen, nu er vandstanden ikke stigende. Hvad skal man tro - eller er naturlloven pludselig ændret? 
 
Der er også en tjære/PAH forurening over det acceptable, hvor stammer den fra? hvor udbredt er den? skal være oplyst og afklaret.
 
Vedr. virksomheden Camprex er der mangelfulde oplysninger, for at man kan forholde sig til denne. Jeg har oplysninger om, at Camprex  kan være en belastning i et boligområde, grundet deres produktion - brug af farligt materiale/kemikalier - er ikke synligt i fremlagt materiale.
 
For at kunne sige for eller imod ovennævnte lokalplan, må man kunne forvente og kræve at alt er fremlagt åbent og ærligt, hvis ikke, ja så mener jeg at det er  spil for galleriet og at borgerne bliver vildledt.
 
Jeg går udfra at det primære må være,  at kommende brugere af de tiltænkte boliger på FMC grunden, bliver sikret sunde boliger uden den mindste fare for, at blive påvirket/syge - også på sigt -  i deres boliger, grundet indtrængning/afdampning  fra restforurening i jord- og grundvand. 
 
Der tales meget om forebyggelse og sundhedsfremme, ansvaret ligger hos den enkelte er budskabet. Modsat må man så kunne regne med ikke at blive påført sundhedsskadelige påvirkninger i boliger m.m., hvor det er det  offentlige der har tilsynspligten og ansvaret.
 
Med venlig hilsen
 
Liss Sivertsen
Egeskovvej 148
2665 Vallensbæk Strand